Lej vores festsal og have

Går du i festtanker og mangler et sted at være?

Vores madsal er en tidligere kantine, som vi har indrettet til en hjemlig setting, der er ekstremt hyggelig, når mørket falder på. Når musikken starter, har vi ingen naboer, der klager, da området udelukkende huser erhverv. Folkets Madhus har altså rammerne til din fest – du skal bare fylde dem ud.

Madsalen kan favne op til 100 spisende gæster og omkring 250 til stående reception, har udendørs loungeområde foran indgangen og stor have på bagsiden af huset, som du kan bruge til velkomsthygge og levende musik.

Jazz i haven som velkomsthygge til en rund fødselsdag

Du kan bestille hele eller dele af din fest hos os, men du kan også ’bare’ leje vores lokale og selv tage resten med. Når I lejer madsalen, er der altid en medarbejder fra Folkets Madhus med i lejen, som undervejs vil være behjælpelig med spørgsmål og driftmæssige ting.

Folkets Madhus kan hjælpe dig med din fest: fra velkomstdrinks og snacks til mad – der enten kan bestå af siddende treretters, en uformel buffet eller stående ’finger food’, ligesom vi kan stå for et udvalg af drikkevarer og den rette mængde tjenere.

Du kan leje Folkets Madhus på to måder: Fredag og lørdag eller søndag til torsdag. Lejen inkluderer altid en medarbejder fra Folkets Madhus, så du har en sikker og kendt hånd i huset.