FOREDRAG

Book et foredrag med grundlægger af Folkets Madhus og Butcher’s Manifesto, Michael Museth, der som slagter og kok igennem tre årtier står på et solidt fundament af håndværk, viden og iværksætteri. Folkets Madhus er netop rundet 10 år og rejsen til at blive en af Danmarks dedikerede slagterfortalere har været alt andet end snorlige.

Michael taler også gerne om den manglende danske madkultur og hvad, vi bør gøre ved danske børn og voksnes manglende referencepunkter for mad og råvarer eller om hvorfor vegetarer ikke nødvendigvis er slagterens modstander, men medspiller. For det handler ikke om at positionere sig selv, men om at redde verden med mad.

Book foredraget hos jer selv eller kom til Folkets Madhus, hvor vi kan toppe foredraget med en tre-retters middag med afsæt i vores egne slagter- og charcuteriprodukter.

Hvem: Virksomheder eller private – større som mindre grupper
Varighed: Efter ønske
Pris: Efter aftale

Ejer og stifter Michael Museth er en engageret og passioneret fortæller. Foto: Folkets Madhus