Hver dag fylder vi kølemontrene med vores egne slagterprodukter forarbejdet efter glemte traditioner og umage håndværk med fokus på forædling af råvarer. Typisk fra de udskæringer der ikke går som varmt brød i supermarkedets køledisk.
På hylderne finder du ikke hyldevarer. Vi har i stedet flyttet vores eget lager ind på butikkens hylder, så du kan købe de råvarer og produkter vi selv bruger i resten af Folkets Madhus. Alt sammen særligt udvalgte produkter fra leverandører vi kender og som vi deler omhu for den gode råvare med.
Fra baren kan du bestille fra det kompromisløse charcuterikort med udelukkende egne produkter forædlet i vores hjemmebyggede røgovne og lufttørret vores modnebunker. Du kan også bestille en de daglige tavleretter hvor sæsonen og madshusets flow bestemmer hvad der er på menuen.
I hverdagene vil der være morgenmad og skiftende frokostretter. Men slagterbaggrunden fornægter sig ikke og derfor vil du – nok som det eneste sted i København – altid kunne få en varm leverpostej med bacon og sylt.